EESSI

Ingen kendte driftsproblemer

Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI) er et fælleseuropæisk it-system, som gør det muligt at udveksle sociale data digitalt på tværs af EU’s grænser.

Formålet er at sikre en hurtig, sikker og ensartet håndtering af sager om fx barsel, pension, sygdom, arbejdsløshed og familieydelser.

Systemet forbinder over 10.000 institutioner i Europa og erstatter papirblanketter med digital kommunikation. Det betyder hurtigere sagsbehandling og færre fejl.

Brugere

Når en ny bruger skal oprettes, udfylder superbrugeren i regionen en tilmeldingsblanket og sender den til RINAsupport@stps.dk. Derefter oprettes brugeren af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Blanket til oprettelse af bruger

Hvis du har brug for at vide, hvem der er superbruger i din region, kan du også kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på RINAsupport@stps.dk.

Adgang

Kommunikation og sagshåndtering sker gennem softwareløsningen, RINA. Det er et system, der er udviklet af Europa-Kommissionen, og som stilles til rådighed for alle institutioner på det sociale sikringsområde på tværs af EU.

RINA tilgås via webbrowser – det anbefales at bruge Google Chrome eller Microsoft Edge.

For at logge på skal du have en medarbejdersignatur.

Funktioner

I RINA håndteres sager inden for det, der kaldes Sickness-sektoren – det vil sige sager om refusion, godkendelser og udveksling af oplysninger i forbindelse med behandling i et andet EU-land.

Disse sager er organiseret i såkaldte forretningsprocesser (Business Use Cases, forkortet BUC’er). En BUC beskriver et bestemt sagsforløb – fx anmodning om refusion for behandling i udlandet eller godkendelse af planlagt behandling.

Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne håndterer hver deres typer af BUC’er i RINA:

  • S_BUC_06: Nødvendig eller planlagt behandling – Refusionssatser - Brugervejledning til S BUC 06
  • S_BUC_07: Planlagt behandling – Oplysning om dækning af specifik naturalydelse - Brugervejledning til S BUC 07
  • S_BUC_08: Planlagt behandling – Anmod om berettigelsesdokument i opholdsmedlemsstat (bopæl ikke i kompetent medlemsstat) - Brugervejledning til S BUC 08
  • S_BUC_09: Planlagt behandling – Anmod om udvidelse af godkendelse i opholdsmedlemsstat - Brugervejledning til S BUC 09
  • S_BUC_11: Akut livsvigtig behandling – Anmodning om godkendelse i bopælsmedlemsstat - Brugervejledning til S BUC 11
  • S_BUC_19: Krav om faktiske udgifter – Naturalydelser
  • S_BUC_21: Månedsfortegnelse – Faste beløb
  • S_BUC_22: Krav om morarenter
  • S_BUC_23: Refusion af fejlagtigt udbetalt beløb
  • S_BUC_05: Nødvendig behandling i opholdsmedlemsstat – Anmodning om berettigelsesdokument
  • S_BUC_06: Nødvendig eller planlagt behandling – Refusionssatser
  • S_BUC_07: Planlagt behandling – Oplysning om dækning af specifik naturalydelse
  • S_BUC_08: Planlagt behandling – Anmod om berettigelsesdokument i opholdsmedlemsstat (bopæl ikke i kompetent medlemsstat)
  • S_BUC_09: Planlagt behandling – Anmod om udvidelse af godkendelse i opholdsmedlemsstat
  • S_BUC_11: Akut livsvigtig behandling – Anmodning om godkendelse i bopælsmedlemsstat

Regionerne sagsbehandler ovenstående BUC’er udelukkende i RINA.

Seneste driftsbeskeder

Faglig kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed

Oversigt over Business Use Cases